Cargando…

Kobstadens metamorfose Byudvikling og byplanlAegning i Arhus 1800-1920.

Detalles Bibliográficos
Autor principal: Norskov, Jeppe
Otros Autores: Toftgaard Jensen, Jens, Bitsch Christensen, Soren
Formato: Electrónico eBook
Idioma:Danés
Publicado: Aarhus : Aarhus University Press, 2005.
Acceso en línea:Texto completo
Tabla de Contenidos:
  • Intro
  • Titelblad
  • Forord
  • Oversigt over figurer og tabeller
  • Indledning
  • Om brugen af kort og databaser i historieforskningen
  • Del 1: Byplanlægning og købstadsstyre
  • Byplanlægning og købstadsstyre
  • OVERGANGEN TIL DEN INDUSTRIPRÆGEDE BY
  • BYPLANBEGREBET
  • Interesser
  • Den gode by
  • Byplanlægningens positive og negative karakter
  • En byplans foranderlighed
  • Købstadsstyret og de gældende retsregler frem til 1858
  • KØBSTÆDERNE I PROVINSEN
  • Brandvæsnet i købstæderne
  • Ad hoc-nedsatte bygningskommissioner
  • KØBENHAVN
  • DE LOVPLIGTIGE BYGNINGSKOMMISSIONER
  • Nyordningen af købstadsstyret 1837
  • Bygningskommissionens opgaver
  • Eksempler på gadeanlæg
  • AREALUDNYTTELSEN I DEN FØRINDUSTRIELLE BY
  • KVARTERET OMKRING FREDENS TORV
  • Købstadskommunens anbefaling
  • De første bygninger og gadeanlæg
  • Byplanlægningens placering i forvaltnings- og retsvæsnet fra 1858
  • KØBSTÆDERNES BYGNINGSLOV
  • Gadebredde
  • NYORDNING OG PROFESSIONALISERING AF FORVALTNINGSAPPARATET
  • Købstadskommunernes styrelse
  • Professionaliseringen af købstadsadministrationen
  • KØBSTADSKOMMUNENS EKSPROPRIATIONSRETTIGHEDER
  • Charles Ambts ræsonnement
  • BYGNINGSVEDTÆGTERNE FOR ÅRHUS KØBSTADSKOMMUNE
  • Eksempler på gadeanlæg
  • EKSEMPLET HJELMENSGADE
  • Det typiske gadeudlæg
  • Betydningen af grundejernes interesser
  • EKSEMPLET MARSELISBORG
  • Købet af Marselisborg Gods
  • Stadsingeniørens første planforslag
  • De to der var byens stadsingeniør overlegen
  • Charles Ambt og Hack Kampmanns planforslag
  • LUFT, PARKER OG ORDEN
  • De grønne områder
  • Realiseringen
  • Ønsket om at skabe orden
  • INSPIRATIONEN FRA UDLANDET
  • KOMMUNAL JORDPOLITIK
  • BEHOVET FOR EN ORDNENDE HÅND
  • AFRUNDING
  • Del 2: Byudvikling i Århus 1800-1880
  • Byudvikling i Århus 1800-1880
  • ERHVERV OG ERHVERVSBETEGNELSER
  • ÅRHUS 1801
  • EN KØBSTAD
  • Social- og erhvervstopografi i 1800-tallets Århus
  • DEN SOCIALE STRATIFIKATION 1801
  • BYRUMMET 1801: SOCIAL- OG ERHVERVSTOPOGRAFIEN
  • EJENDOMSFORHOLD 1845
  • SKATTEN PÅ "FORMUE OG LEJLIGHED" 1845
  • BYRUMMET 1845: SOCIAL- OG ERHVERVSTOPOGRAFIEN
  • INDKOMSTSKATTEN OG DEN SOCIALE STRATIFIKATION 1880
  • BYRUMMET 1880: SOCIALTOPOGRAFIEN
  • BYRUMMET 1880: ERHVERVSTOPOGRAFIEN
  • Håndværk i Århus 1800-1880
  • 1801: HÅNDVÆRKERE I DEN FØRINDUSTRIELLE BY
  • 1845: HÅNDVÆRKSFAG I VÆKST
  • 1880: INDUSTRIALISERINGENS HÅNDVÆRKERE
  • HÅNDVÆRKSFAGENES SPREDNING I BYRUMMET
  • 'INDUSTRI'-LOKALISERING I 1801: BRÆNDEVINSFREMSTILLING
  • Indkvarteringen af militæret i byen 1800-1880
  • Immigration 1800-1880
  • 1801: BYENS BORGERE
  • 1845: MIGRATION TIL DEN VOKSENDE BY
  • 1880: TILVANDRING TIL INDUSTRIBYEN
  • Del 3: Industriens lokalisering
  • Industriens lokalisering
  • TEORIER OM INDUSTRIBYENS AREALUDNYTTELSESMØNSTER
  • BYGNINGS- OG SUNDHEDSVEDTÆGTER
  • HVAD ER INDUSTRI?
  • Seks arbejdere eller derover
  • KILDER TIL INDUSTRIENS LOKALISERING
  • Industri- og erhvervstællingerne i 1871 og 1872