Kobstadens metamorfose Byudvikling og byplanlAegning i Arhus 1800-1920.
Autor principal: | |
---|---|
Otros Autores: | , |
Formato: | Electrónico eBook |
Idioma: | Danés |
Publicado: |
Aarhus :
Aarhus University Press,
2005.
|
Acceso en línea: | Texto completo |
Tabla de Contenidos:
- Intro
- Titelblad
- Forord
- Oversigt over figurer og tabeller
- Indledning
- Om brugen af kort og databaser i historieforskningen
- Del 1: Byplanlægning og købstadsstyre
- Byplanlægning og købstadsstyre
- OVERGANGEN TIL DEN INDUSTRIPRÆGEDE BY
- BYPLANBEGREBET
- Interesser
- Den gode by
- Byplanlægningens positive og negative karakter
- En byplans foranderlighed
- Købstadsstyret og de gældende retsregler frem til 1858
- KØBSTÆDERNE I PROVINSEN
- Brandvæsnet i købstæderne
- Ad hoc-nedsatte bygningskommissioner
- KØBENHAVN
- DE LOVPLIGTIGE BYGNINGSKOMMISSIONER
- Nyordningen af købstadsstyret 1837
- Bygningskommissionens opgaver
- Eksempler på gadeanlæg
- AREALUDNYTTELSEN I DEN FØRINDUSTRIELLE BY
- KVARTERET OMKRING FREDENS TORV
- Købstadskommunens anbefaling
- De første bygninger og gadeanlæg
- Byplanlægningens placering i forvaltnings- og retsvæsnet fra 1858
- KØBSTÆDERNES BYGNINGSLOV
- Gadebredde
- NYORDNING OG PROFESSIONALISERING AF FORVALTNINGSAPPARATET
- Købstadskommunernes styrelse
- Professionaliseringen af købstadsadministrationen
- KØBSTADSKOMMUNENS EKSPROPRIATIONSRETTIGHEDER
- Charles Ambts ræsonnement
- BYGNINGSVEDTÆGTERNE FOR ÅRHUS KØBSTADSKOMMUNE
- Eksempler på gadeanlæg
- EKSEMPLET HJELMENSGADE
- Det typiske gadeudlæg
- Betydningen af grundejernes interesser
- EKSEMPLET MARSELISBORG
- Købet af Marselisborg Gods
- Stadsingeniørens første planforslag
- De to der var byens stadsingeniør overlegen
- Charles Ambt og Hack Kampmanns planforslag
- LUFT, PARKER OG ORDEN
- De grønne områder
- Realiseringen
- Ønsket om at skabe orden
- INSPIRATIONEN FRA UDLANDET
- KOMMUNAL JORDPOLITIK
- BEHOVET FOR EN ORDNENDE HÅND
- AFRUNDING
- Del 2: Byudvikling i Århus 1800-1880
- Byudvikling i Århus 1800-1880
- ERHVERV OG ERHVERVSBETEGNELSER
- ÅRHUS 1801
- EN KØBSTAD
- Social- og erhvervstopografi i 1800-tallets Århus
- DEN SOCIALE STRATIFIKATION 1801
- BYRUMMET 1801: SOCIAL- OG ERHVERVSTOPOGRAFIEN
- EJENDOMSFORHOLD 1845
- SKATTEN PÅ "FORMUE OG LEJLIGHED" 1845
- BYRUMMET 1845: SOCIAL- OG ERHVERVSTOPOGRAFIEN
- INDKOMSTSKATTEN OG DEN SOCIALE STRATIFIKATION 1880
- BYRUMMET 1880: SOCIALTOPOGRAFIEN
- BYRUMMET 1880: ERHVERVSTOPOGRAFIEN
- Håndværk i Århus 1800-1880
- 1801: HÅNDVÆRKERE I DEN FØRINDUSTRIELLE BY
- 1845: HÅNDVÆRKSFAG I VÆKST
- 1880: INDUSTRIALISERINGENS HÅNDVÆRKERE
- HÅNDVÆRKSFAGENES SPREDNING I BYRUMMET
- 'INDUSTRI'-LOKALISERING I 1801: BRÆNDEVINSFREMSTILLING
- Indkvarteringen af militæret i byen 1800-1880
- Immigration 1800-1880
- 1801: BYENS BORGERE
- 1845: MIGRATION TIL DEN VOKSENDE BY
- 1880: TILVANDRING TIL INDUSTRIBYEN
- Del 3: Industriens lokalisering
- Industriens lokalisering
- TEORIER OM INDUSTRIBYENS AREALUDNYTTELSESMØNSTER
- BYGNINGS- OG SUNDHEDSVEDTÆGTER
- HVAD ER INDUSTRI?
- Seks arbejdere eller derover
- KILDER TIL INDUSTRIENS LOKALISERING
- Industri- og erhvervstællingerne i 1871 og 1872